Generel Information

Herunder kan du læse de generelle informationer om Permanent Makeup.

Generel information

Herunder kan du læse de generelle informationer om Permanent Makeup. Vi anbefaler at du læser det hele grundigt igennem, inden du beslutter dig for at få udført en behandling, så vi er sikre på, at du har sat dig grundigt ind i denne type behandling og ud fra dette, har taget en velovervejet beslutning om at få udført din behandling hos os.

Dette er skrevet til dig, som kunde, for at sikre, at du er grundigt informeret om de muligheder der er ved denne behandlingsform, hvilke overvejelser du bør foretage dig inden en behandling, og hvilke forholdsregler du skal tage, samt øge forståelsen af de risici, der kan være for dig, som forbruger.

Det er vigtigt for os, at du ender ud med et resultat du er tilfreds med, og derfor vil vi med denne læsning, informere dig på bedste vis, og afstemme dine forventninger, så du får den bedst mulige oplevelse hos os!

God fornøjelse med læsningen!

Risici & forholdsregler

Som det første vil jeg starte med at sige, at dette håndværk udføres på levende væv. Der er stor forskel på, at udføre et stykke håndværk på et “dødt væv” fremfor levende væv eller for den sags skyld, på en lukket hud, som man gør med almindelig makeup.

Der er mange faktorer der spiller ind, når man deponerer pigment under huden og det kommer i kontakt med levende celler. Derfor er det også vigtigt, at du som kunde, er informeret og har forståelse for de risici og faktorer som gør sig gældende ved Permanent Makeup.

Inden behandlingen vil du altid blive bedt om at udfylde et helbredsskema, netop for at vi bedst muligt kan forberede os og vejlede dig omkring behandlingen og det efterfølgende behandlingsforløb. 

Derefter vælger vi vores farve, udfra kundens underliggende hudtone (kold/varm), hvilket pigment der vil egne sig bedst, og hele pænest op. Vi har alle forskellige undertoner, og der er derfor ikke en farve, som trækker ens op på nogen. Denne analyse laver vi, for at undgå misfarvede bryn eller læber efter behandlingen, og du kan derfor heller ikke forvente at få samme resultat af farve, som eksempelvis din veninde eller søster. Opmåling og design tegnes, og godkendes af kunden.

Jeg vil dog understrege at ALLE pigmenter til permanent makeup falmer med tiden, som det er “lavet” til at gøre, da Permanent makeup ikke skal holde resten af livet, som en rigtig tatovering. Derfor vil eksempelvis brynfarver oftes trække rødligt eller gråligt op med tiden, hvis de ikke friskes op som anbefalet. Dette er fuldstændigt normalt, og kan meget nemt korrigeres ved en opfriskning af farven. Hvis du ikke længere ønske at have permanent makeup, så stopper man naturligvis bare med at få frisket det op, men man må derefter så også affinde sig med, at det falmer over tid, og ved permanent makeup af bryn, kan have denne rødlige eller grålige undertone i en periode, indtil farven er forsvundet helt. Du kan altid vælge at tegne op med makeup, så den falmede farve ikke ses.

Vi anbefaler som udgangspunkt en opfriskning af bryn indenfor et år, og opfriskning af læber og eyeliner ca. hvert 2. år. Dette afhænger dog af hudtype, livsstil osv. og er skrevet udfra gennemsnittet. Ved en opfriskning af farven (indenfor den anbefalede tid), vil vi stadig kunne se designet/faconen, fra første behandling, og det er derfor heller ikke en ligeså omfattende behandling, som første gang. Prisen for en opfriskning vil således også være billigere, og behandlingstiden være kortere.

I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme en total afstødelse af farve, dvs. at huden ikke vil lagre farven og videre behandling er derfor ikke mulig. Der ydes ingen tilbagebetaling for de behandlinger der er foretaget og dette må anses som værende, en sjælden risici.

Sundhedsstyrelsen, 3D Permanent Makeup, Joy Olfers, www.3dpermanentmakeup.dk,
Dansk Kosmetolog forening, 3D Permanent Makeup, Joy Olfers, www.3dpermanentmakeup.dk,
Brancheforening for kosmetiske tatovører og kosmetiske behandlere, 3D Permanent Makeup, Joy Olfers, www.3dpermanentmakeup.dk,