Hvem er Joy Olfers

Jeg ejer 3D permanent makeup, og skal du have kyndig men også ærlig rådgivning om dit udseende, er du i gode hænder hos mig

Du er i gode hænder hos mig

Jeg ejer 3D permanent makeup. Skal du have kyndig og ærlig rådgivning om dit udseende, er du i gode hænder hos mig. Bogstaveligt talt. Jeg har siden barnsben elsket at forskønne mennesker med udgangspunkt i det naturlige look. Og overvejet, hvordan det bedste i et udseende kan stå tydeligere frem.
I 1993 blev jeg uddannet professionel makeup artist, og i 2010 videreuddannede jeg mig til kosmetisk tatovør med en overbygning på 3D teknik i 2011. Interessen for den permanente makeup, fx hvad angår øjenbryn, vipper og læber, går hånd i hånd med mit ønske om at forskønne mennesker, så flere bliver glade for deres udseende. Derfor valgte jeg at tage overbygningen til 3D permanent makeup artist på det globalt velrenommerede “Tattoo College Biotek” i Moskva – dette som en af de første i Danmark. Og hos den dygtige mester i faget, Anna Savina.

“Kodeordet er, at permanet makeup og rekonstruering er kunst. det er sådan, jeg arbejder og altid har tænkt det” - Joy Olfers

Om mig, Joy Olfers, 3D Permanent Makeup, www.3dpermanentmakeup.dk

Kræftramte

Kræftramte har en særlig plads i mit hjerte, og jeg vil meget gerne hjælpe med at genskabe og forskønne både liv og udseende. Kræftramte har typisk været et hårdt behandlingsforløb igennem, nogle gange incl. kemoterapi. De har brug for forkælelse og et udseende, der ligner ’det gamle’. Jeg brænder for at kunne hjælpe med at rekonstruere øjenbryn, brystvorter og andre ting og glædes, når de går glade ud af min klinik.

En mor fortalte mig, at det var vigtigt for hende at ligne sig selv efter kemobehandlingen, ikke mindst overfor sine børn. Hun havde mistet sine øjenbryn. Dem rekonstruerede vi med permanent makeup, så det så naturligt ud og var nemt for hende i hverdagen. 

3D permanent makeup og rekonstruering er et livslangt arbejde baseret på et passioneret ønske om at forskønne. Faktisk er det også en bagvedliggende hobby, der har drevet mig frem. Min entusiasme for faget har gjort, at jeg i flere omgange har undervist i de forskellige kosme tologiske discipliner, bl.a. på egen makeup artistskole, Enjoy Makeup Education Centre, hvor utallige professionelle makeup artister er blevet uddannet over årene.

Om mig, Joy Olfers, 3D Permanent Makeup, www.3dpermanentmakeup.dk

Altid i udvikling

Som min nyeste uddannelsesmæssige overbygning har jeg tilegnet mig W-brows, som er en hyperrealisme af 3D permanente bryn. Også her har jeg valgt at lade mig videreuddanne hos en af de førende i faget, Nataliya Yeremenko. Herudover har jeg suppleret med teknikken Lightning, som er en fjernelse af permanent make up og også af mindre tatoveringer. Her er jeg blevet undervist af den kendte og dygtige Teryn Darling. 

Tegning og kunst har altid været mit drive. Tidligere vandt jeg bl.a. DM i bodypainting. Siden barndommen har jeg pyntet veninder og bekendte, lagt makeup og forskønnet. Jeg har også stået for ansigtsmaling til karnevaller og store fester. Da jeg i en årrække arbejdede for Sony Music var det forskønnelse af internationale musikere og kunstnere, som jeg nød, lige inden de gik på scenen. 

Sundhedsstyrelsen, 3D Permanent Makeup, Joy Olfers, www.3dpermanentmakeup.dk,
Dansk Kosmetolog forening, 3D Permanent Makeup, Joy Olfers, www.3dpermanentmakeup.dk,
Brancheforening for kosmetiske tatovører og kosmetiske behandlere, 3D Permanent Makeup, Joy Olfers, www.3dpermanentmakeup.dk,